Du fortjener et godt liv med Akupunktur og Hypnose

Psoriasis behandling med akupunktur

Psoriasis er en af de mest almindelige hudsygdomme og den smitter ikke.
Sygdommen opstår oftest i 16-22 års alderen og ses hos 2 % af den danske befolkning.
Mænd og kvinder rammes lige ofte af sygdommen.

Psoriasis er en arvelig, kronisk hudsygdom, men man kan have lange perioder uden udbrud.  Psoriasis er præget af røde, fortykkede områder på huden, der er dækket af glinsende skæl. De ramte hudområder findes ofte i hårbunden, på albuer og knæ samt den nedre del af ryggen.

Der findes en række forskellige former for Psoriasis og sværhedsgraden varierer fra person til person. Nogle kan have en lille plet på ryggen og er måske slet ikke klar over, at de har Psoriasis. Andre kan have meget svær psoriasis, der dækker hele kroppen.

Årsagen til Psoriasis er ukendt, men man ved om de sygdomsmekanismer, der ligger til grund for lidelsen. Meget tyder på, at sygdommen opstår, fordi bestemte hvide blodlegemer er fejlprogrammerede. De hvide blodlegemer styrer kroppens immunforsvar, men hvis der er fejl i dem, kan de for eksempel medvirke til at angribe hudcellerne.

Aktivering af sygdommen kan komme i gang af infektioner, af stress eller af visse lægemidler. Dette angreb gør huden inflammeret (rød og hævet) og får hudcellerne til at dele sig meget hurtigt. Den enkelte celle dannes på kun 3-4 dage, hvad normalt tager cirka en måned. Dette er årsag til skældannelsen.

Omkring 30 procent af alle, der har psoriasis, udvikler på et tidspunkt psoriasisgigt. Symptomerne udvikler sig ofte over længere tid med smerter, hævelse, ømhed og nedsat bevægelighed i de led og sener, der rammes, Psoriasisgigt skal tages alvorlig.

Akupunkturen og kostvejledning kan hjælpe til at få en tilværelse uden gener.

Anbefaling akupunkturbehandling mod Psoriasis

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk