Du fortjener et godt liv med Akupunktur og Hypnose

Aku-hypnose

Apunkt og en af Danmarks førende hypnotisører, Katé Bildsøe, tilbyder nu to unikke koncepter. Du kan blive enten røgfri eller slank. Eller begge dele. Med en kombination af akupunktur og hypnose.

Fordelen ved dette koncept er, at det kombinerer det bedste fra de to anerkendte behandlingsformer, akupunktur og hypnose. Dermed opnår du, at der bliver taget hånd om både den fysiske og den mentale afhængighed. Akupunkturen fjerner din krops fysiske trang til enten røg eller mad/søde sager, mens hypnosen giver dig mental styrke til at modstå fristelsen til at skifte den ene dårlige vane ud med en anden – mange rygere oplever, at de tager på, når de stopper med at ryge, fordi de begynder at spise mere. Det kan hypnosen hjælpe med at undgå.

Det tætte samarbejde om den enkelte klient sikrer, at begge behandlingsformer bliver udnyttet optimalt, så chancerne for enten rygestop eller slankning forøges væsentligt.

To sider af samme sag

Din afhængighed, hvad enten det er af cigaretter eller en form for fødevarer, stammer et eller andet sted fra. Fysisk kan det give sig udslag i en ubalance i for eksempel din lever, som kan behandles med akupunktur, mens det rent psykisk kan lade sig gøre via hypnosen at klarlægge, hvorfor du er blevet afhængig. Det kan stamme helt tilbage fra skoletiden, eller det kan være resultatet af en utilfredshed, der er opstået for ganske nylig. Sikkert er det i hvert fald, at den slags afhængighedsbehov ikke bare opstår ud af den blå luft.

Hvis du er på jagt efter et vægttab, kan kombinationen af akupunktur og hypnose også hjælpe dig. Akupunktur sætter gang i din forbrænding og støtter hypnosebehandlingen mod afhængighed.
Hypnosen giver dig styrken til at sige “nej tak” til mad og søde sager, og det giver dig samtidig et mentalt overskud til at motionere, hvis det for eksempel er dit mål med behandlingen.

Denne behandlingsform er meget hurtigt virkende og ofte vil blot 2-4 behandlinger være nok til at være røgfri og/eller slank.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk