Du fortjener et godt liv med Akupunktur og Hypnose

Angst og Hypnose

Vi kender alle til oplevelser med at være bange på forskellige niveauer. Vi kommer os som regel hurtigt over følelsen og er selv i stand til at få rettet vores sind op igen. Oplever vi derimod angst, føler vi os ofte ude af kontrol med situationen og reagerer typisk ved enten at kæmpe mod angsten eller flygte fra angsten. Bliver angst et væsentligt element i vores liv vil der være tale om en begrænsende faktor i vores udfoldelsesmuligheder på alle planer.

Angst kan opstå på alle tidspunkter af vores liv. Der kan være mange årsager til angst og forskellige udtryk for angst.

Man har ikke kunnet klarlægge en bestemt årsag til angst, men der er selvfølgelig teorier. En af de mest accepterede teorier tager udgangspunkt i, at oplevelser i barne- eller voksenlivet rammer os på en måde, som vi ikke har et beredskab til at kunne håndtere.

Der skelnes mellem panikangst og fobisk angst.

Ved panikangst reagerer personen med et forholdsvist kort angstanfald på under 10 minutter. Angstanfaldet, der kan optræde fuldstændig uventet, udløser panisk frygt og anspændthed. Panikangst kan komme fuldstændig uventet og uden varsel, eller opstår i en særlig situation eller endog forventningen om at en særlig situation kan opstå.

Et fobisk angstanfald udløses kun når særlige omstændigheder er til stede: handler fobien om angst for edderkopper, slanger eller måske åbne pladser er det, når frygten for mødet med det fobien drejer sig om, at angsten udløses.

Hvad enten det er panisk eller fobisk angst er der altid tydelige symptomer på et angstanfald. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, rystende hænder, hyper ventilere, åndedrætsbesvær, svedige kropsdele, gråd, synkebesvær, maveondt og menstruationsproblemer.
Psykiske symptomer kan desuden være søvnbesvær, voldsomme mareridt, impotens.

Man behøver ikke at acceptere et liv med angst. Der findes forskellige former for hjælp gennem terapi, medicin og hypnose.

På akupunktur- og hypnoseklinikken Apunkt.dk arbejdes der gennem hypnose med at åbne for sindets egne healende kræfter. Ved at bringe sindet i en behagelig afslappet tilstand ved hjælp af stemmeføring og særlige sprogformuleringer er der direkte adgang til at guide en person sikkert gennem sindets uhensigtsmæssige blokeringer og i stedet åbne for sindets egne konstruktive kræfter og på den måde i tæt samarbejde mellem den hypnotiserede og hypnotisøren at afhjælpe problemet. Under hypnosen er man ved fuld bevidsthed og fuldt til stede i alt, hvad der sker.

Angst og hypnose