Du fortjener et godt liv med Akupunktur og Hypnose

Posturologi

Læren om kroppens stilling i hvile og i bevægelse kaldes posturologi. Denne lære fortæller også, hvordan man behandler eventuelle forstyrrelser, som måtte være afledt af kroppens stilling.

Det posturologiske system holder os oprejste og i balance til daglig. Selve funktionen bliver styret fra hjernen, der får informationer fra nervesensorer om blandt andet føddernes vægtfordeling, øjets position i kraniet og kæbeleddet. Opstår der forstyrrelser i ovennævnte kommunikation i kroppen, kan det medføre skævheder, der leder til smerter, balanceproblemer og kognitive forstyrrelser. Disse skævheder kan afhjælpes med posturologien.

Mennesket holder sig oprejst ved hjælp af de toniske muskler, der støtter skelettet. Det er de toniske muskler, der afgør ryggens krumning, hvordan kroppens led forholder sig til hinanden og vinklen på både skuldrene og bækkenet. Opstår der skævheder i ovennævnte, medfører det smerter. Mange behandlingsformer afspænder musklerne eller sætter leddet tilbage på plads blot for at afhjælpe smerten.

Find og fjern årsagen

Posturologien går ind og finder og fjerner årsagen til skævheden ved at regulere på de toniske musklers styresystemer. Det betyder, at selv enorme smerter eller skævheder forsvinder kort efter en posturologisk regulering, og de kommer ikke tilbage igen, fordi posturologien har fjernet årsagen til problemet. Det anslås, at 80 % af alle smerter i hoved, ryg og led skyldes problemer med de toniske muskler.

Posturologien går ind og regulerer de oplysninger, som hjernen modtager om kroppens stilling, så der ikke opstår forstyrrelser. Dermed kan kroppen vende tilbage til den stilling, som den oprindelig er konstrueret til. Musklerne afspændes, og led og ryg får præcis den støtte, som de har brug for. Det forebygger smerte selv ved nye skader eller gentaget hårdt arbejde. Selve reguleringen kan foregå med nåle i nervepunkter, med magneter på specifikke muskler, med special-indlæg i fodtøjet eller ved at vurdere om briller eller tandstillingen eventuelt trænger til justering. Posturologien bruger nervesystemets egen intelligens til at optimere kroppens stilling i alle situationer.

Typiske smerter med posturologisk årsag

Rigtig mange problemer kan skyldes en forstyrrelse som posturologien kan afhjælpe.
Det kan være ryg- og nakkeproblemer samt diskusprolaps. Hovedpine, herunder migræne, skyldes meget ofte posturologiske problemer. Museskader stammer ofte fra posturologiske forstyrrelser. Desuden kan smerter i fødder, achilles-senen og hælsporerne være udsprunget af et posturologisk problem. Patienter med Whip-lash syndrom (piskesmæld) får en langt bedre behandling, hvis posturologien er tilrettet.

Følgende smerter kan alle hjælpes med posturologi:

  • Rygsøjle-smerter
  • Nerve-smerter
  • Stillings-smerter
  • Rygsøjlens deformering
  • Sportsskader
  • Diverse som f.eks.:
    • hovedpine
    • svimmelhed
    • træthed
    • børneholdnings-anomalier
    • fod-deformitet
    • indlæringsproblemer
  • Neurologiske syndromer
  • Neuromuskulære- og mikro-vasculære lidelser